GUIDE: Hvordan fungerer Bitcoin-mining?

Hvad en minearbejder præcis gør

En minearbejder er en specialiseret computer, der indsamler afventende transaktioner, grupperer dem i en blok og finder et nummer (nonce), der, kombineret med blokkens indhold, producerer et kryptografisk fingeraftryk under et meget krævende mål.

Der er ingen genveje: Den eneste måde at finde dette nummer på er at prøve billioner af kombinationer i sekundet. Det er som at kaste gigantiske terninger, indtil man får et bestemt kast. Når en minearbejder lykkes, sender den blokken ud, og resten af netværket verificerer inden for millisekunder, at løsningen er korrekt. Det koster en enorm indsats at finde den; det er øjeblikkeligt at verificere den.

Den vindende minearbejder modtager to indtægter: blokbelønningen, som består af nye bitcoins, og de gebyrer, som transaktionerne i den pågældende blok har betalt.

Sværhedsgrad og ti-minutters rytme

Bitcoin justerer sværhedsgraden af problemet for hver 2.016 blokke, cirka hver anden uge. Hvis flere minearbejdere kommer til, og blokke kommer for hurtigt ud, stiger sværhedsgraden. Hvis udstyr slukkes, falder den. Målet er at opretholde en blok hvert tiende minut i gennemsnit, uanset hvad der sker.

Denne automatiske justering er en af de mest elegante dele af Bitcoins design: den gør udstedelsen af nye mønter forudsigelig i årtier, uanset hvor meget computerkraft der er tilsluttet.

Halveringen og grænsen på 21 millioner

Hver 210.000 blokke, cirka hvert fjerde år, halveres blokbelønningen. Det startede på 50 bitcoins i 2009, faldt til 25, derefter til 12,5, så til 6,25, og i 2024 faldt det til 3,125. Denne mekanisme, kaldet halvering, vil betyde, at der aldrig vil eksistere mere end 21 millioner bitcoins.

Efterhånden som belønningen falder, får transaktionsgebyrerne større vægt i minearbejdernes indtægter. På lang sigt vil netværkets sikkerhed primært afhænge af dem.

Energi, hardware og rentabilitet

Professionel mining udføres med ASIC-udstyr, der udelukkende er designet til at beregne hashes. En almindelig computer eller et grafikkort har ingen chance for at konkurrere: effektivitetsforskellen er af flere størrelsesordener.

Hovedomkostningen er elektricitet. Derfor installeres store farme, hvor energi er billig og i overskud: vandkraft i Skandinavien og Canada, geotermisk energi på Island, associeret gas, der ellers ville blive brændt af, eller solcelleparker med overskud. Flere og flere operatører deltager i efterspørgselsrespons-programmer, hvor de slukker udstyr, når elnettet er presset.

Er det værd at mine hjemme? Medmindre du har meget billig elektricitet og ved, hvordan du håndterer støj og varme, så næsten aldrig. For de fleste mennesker er det mere effektivt og meget enklere at købe bitcoin direkte end at forsøge at producere det.

Cloud mining, pools og hvad man skal kigge efter, før man deltager

Når nogen beslutter sig for at deltage i mining uden at oprette en stor minefarm, opstår der to veje: at slutte sig til en pool med eget udstyr eller at abonnere på cloud mining. En pool er en samling af minere, der kombinerer deres computerkraft og fordeler belønningerne proportionalt med det bidrogne arbejde. At mine alene med et enkelt udstyr er i dag næsten et lotteri: du kan gå i årevis uden at finde en blok. I en pool er indtægterne derimod små, men konstante. Før du vælger en, bør du undersøge den provision, den opkræver, fordelingsmetoden, størrelsen af den minimale udbetaling og hvor stor en procentdel af netværket den kontrollerer, for en overdreven koncentration i få pools svækker den decentralisering, der giver netværket værdi.

Cloud mining er et meget mere glat terræn. Løftet er enkelt: du betaler for computerkraft, som en anden driver for dig, og du modtager en del af belønningerne. Problemet er, at der er mange kontrakter med urealistiske tal, vedligeholdelsesgebyrer, der æder indtægterne, og virksomheder, der aldrig har demonstreret at have en eneste maskine kørende. Hvis du alligevel er interesseret, kræv gennemsigtighed om datacentrenes placering, den anvendte hardwaremodel, den gældende elpris og muligheden for at opsige kontrakten. En kontrakt, der garanterer en fast rentabilitet, er per definition et advarselstegn: miningindtægterne afhænger af bitcoinprisen og netværkets sværhedsgrad, og ingen af disse variabler kan garanteres.

For at beregne, om en operation giver mening, skal man bruge fire oplysninger: udstyrets strømforbrug i watt, den pris, du betaler pr. kilowatt-time, udstyrets beregningskraft og den nuværende gennemsnitlige belønning pr. effektenhed. Med dette kan man finde ud af omkostningerne ved at producere en bitcoin. Hvis denne omkostning er højere end markedsprisen, taber du penge hver dag, udstyret er tændt. Til denne beregning skal man lægge afskrivningen af hardwaren, som hurtigt ældes, samt udgifter, der ofte glemmes: ventilation, lyddæmpning, vedligeholdelse og fysisk plads.

Endelig er der den miljømæssige dimension, som skaber en del debat. Netværkets energiforbrug er højt, men en stigende del kommer fra overskudsenergi fra vedvarende kilder eller gas, der ellers ville blive brændt af. Minere er fleksible forbrugere: de kan slukkes på få sekunder, når elnettet har brug for det, noget få industrier kan tilbyde. For de fleste læsere er den praktiske konklusion dog den samme: at købe bitcoin regelmæssigt på en reguleret platform er enklere, billigere og betydeligt mindre risikabelt end at forsøge at producere den.